Thyholm Egnsmuseum består af 5 bygninger i en klynge, der hver afspejler deres historiske træk i den 1000 år gamle landsby.






Hovedbygningen, der har sin skikkelse fra 1657, var stuehus til en af middelalderlandsbyens gårdbrug "Bisgården". Tilhørende avlsbygninger blev samlet i en sammenbygget længe til stuehuset i begyndelsen af 1800 tallet. I 1820 blev gården solgt til en apoteker, der sideløbende med landbruget drev sin forretning. Den sidste apoteker døde i 1868. Da bevillingen ikke kunne overføres til sønnen blev det solgt og flyttet til Hvidbjerg.



Vågen for tidens muligheder udviklede sønnen på gården en alsidig og betydelig handelsvirksomhed omfattende kolonial, grovvarer og tømmerhandel med eksport/importvirksomhed. Købmandsforretningen - oprindelig opført som pakhus - synliggør gårdens betydning for den lille landsby.
Med sans for historiens pulsslag navngav gårdens sidste ejer, kunstmaler Kresten Rusbjerg (1918-2010) den som Apotekergården og ved overdragelsen til den selvejende institution, Thyholm Egnsmuseum, kunne han aflevere ejerliste fra 1664, som på tavle opsat på husmuren giver museumsgæsten forhåndsindtrykket af slægternes fodspor.

Efter overtagelsen af den værdifulde ejendom foretog museet en gennemrestaurering af hovedbygningen samt sanering og genopbygning af avlsbygningen i dens oprindelige skikkelse. Som en tredje længe til gårdmiljøet opførtes den 200 år gamle lade fra "Stokhøjgård" i Hellerød, som mod nedbrydning blev overdraget museet.






Som fjerde længe i komplekset nyopførte museet på havesiden bolig, der i tidløs stil harmonerer
med de gamle bygningers arkitektoniske traditioner.

Boligen var Kresten Rusbjergs hjem hvor han havde ateliér og galleri på loftet. På loftet findes desuden kantine/mødelokale, der kan rumme op til 60 personer.


I 1997 er femte og sidste byggeri gennemført som kopiopførelse af Søndbjergs første skole, der lå her fra 1741 til 1830, som tilbygning til en meget ældre degnebolig.

Hele byggeprogrammet er gennemført som "genbrug/selvbyg-projekter", hvilket betyder, at den overvejende del af byggearbejdet er udført af frivillige museumsvenner, som også i nedbrydningsopgaver har tilvejebragt en væsentlig del af materialerne. Den imponerende indsats og arbejdsfællesskabet om den store kulturhistoriske opgave, får gæsten indtryk af i aulaen, hvor en mur er opført i glasserede sten med over fire hundrede navne på enkeltpersoner, offentlige myndigheder og private fonde, som har bidraget til virkeliggørelsen.

Som bygningerne er kommet op at stå igennem en enestående folkelig opbakning, gælder det også museums samlingerne. Alt hvad museet rummer er personlige gaver, fortrinsvis skænket af thyholmboerne eller folk som har
slægtsrødder på egnen.

Udstillingerne skildrer gennemgående livet i det selvbærende samfund på landet og i stationsbyerne indenfor tidsrammen midt i 1800-tallet til midt i 1900-tallet - hjem, erhverv og offentlige liv.



Hovedbygningen rummer komplet udstyret og møbleret bolig, der illustrerer et bedrestillet hjem omkring århundredskiftet. I tre særskilte lokaler er der indrettet Apotek og den gamle Hvidbjerg Banks direktionslokale samt Uglev telefoncentral, som den forefandtes i bestyrerens dagligstue, der også tjente som bogbinderværksted. På loftet ses Hvidbjerg Sygehus' fødestue, som fungerede fra 1892 til 1972.

 

 

 








Avlsbygningen er udstillingsareal for håndværk, bygnings- og møbelsnedkeri, træskomagerværksted samt samling af blytækkerens værktøjer.






Laden er delt i to storrum. I østenden Landbrugsudstilling omfattende håndredskaber og hestetrukne maskiner frem til erhvervets mekanisering. I vestenden TV/radio udstilling, som illustrerer den æterbårne massekommunikations udvikling fra det primitive krystalapparat gennem de mange teknisk
elektroniske stadier frem imod nutidens digitale
teknologi.
Hovedparten af de historiske, fine og velbevarede apparater er venligst stillet museet til rådighed af KLF, Kirke & Medier. Resten af rummet benyttes til skiftende særudstillinger, der arrangeres påske, sommer og efterår.

Skolehuset - fritliggende - er indrettet med skolestue i oprindelig format, men udstyret, som man genkender den toklassede landsbyskole frem til halvtredseme.

 

 

 

 

 

 

Forskelligt. Gange og mellemgangsrum til de permanente udstillinger er udnyttet til enkelteffekter, der understreger tidshorisonten. Eksempelvis : Kirkebænk og en samling af orgelpiber - Telegraf og forskelligt udstyr fra DSB station og posthus - Grønlandske fangstredskaber - Emblem/medaljesamling fra Fodslawmedlem - En montre bringer Jacob Nicolaj Wilse, opvokset i Søndbjerg Præstegård, præst i Spydeberg (Norge) i erindring for at have skrevet den første videnskabelige afhandling om Thyholm og andre indsatser...

 

Museumsdriften. Museet er organiseret som en selvejende institution under tilsyn af Struer kommunes museumsinspektør og drives i overensstemmelse med Museumslovens bestemmelser for statsanerkendelse. Administration af samlingerne varetages af frivillige historiekyndige. Kustodeholdene omfatter over 50 personer, som forestår alle pasningsopgaver og på skift er værter i åbningstiden, hvor de er til rådighed for orientering og rundvisning.

 

Havrelandsvej 29 · Søndbjerg · 7790 Thyholm