Login
Sidst opdate:
June 06, 2021, 10:14

Årsberetning 2020

                         

Beretning fra Egnsmuseet ”Apotekergården”

 

Af Herman Rømer og Anna Fomsgaard

 

 

I år er det 30 år siden at den selvejende institution ”Apotekergården” blev en realitet og omdannelse af stedet til museum påbegyndt. For 28 år siden i maj 1992 åbnede museet for første gang. 30-års ”fødselsdagsgaven” blev ikke som forventet - en COVID-19 kom i vejen.

Museet åbnede ikke i år som normalt til påsken men først den 27. juni,.  I ventetiden blev der dog arbejdet flittigt på museet, så mange ekstra ting blev lavet. Selvfølgelig fulgte man under arbejdet sundhedsstyrelsens retningslinjer – men museet er jo stort, så det har ikke været et problem at overholde afstandskravene. Da museet endelig åbnede for publikum, var der også udarbejdet diverse instrukser både til kustoderne og besøgende.

 

Diverse ny udstillinger

Museet har fået en selvbygget ”original” grønlænderkajak og som er suppleret med en del af Kresten Rusbjergs fine hjembragte ting fra Grønland – det er der kommet en rigtig fin udstilling ud af. Af andre ting der er fundet frem fra gemmerne, er ting fra det nu ”pensioneret” postvæsen på Thyholm samt billeder i tilknytning dertil eksempelvis af stationerne og andre ting i tilknytning til etaten. eksempler på tøj syet af faldeskærmsstof. Andre udstillingsområder er også blevet piftet op. Flere steder er der TV skærme, hvor man kan se yderligere information.


Museets særudstilling er om H. C. Andersen og eventyret Fyrtøjet. Kresten Rusbjergs Besættelsen bliver også berørt, idet der er indkommet flere spændende ting vedr. håndarbejde/syning. Herunder flere aftryk kan også ses, idet han for år tilbage hjalp en skoleklasse med at lave rekvisitter til netop førnævnte eventyr.  Desuden har Geopark Vestjylland opstillet en Info tavle, hvor det er muligt at se klip fra vores smukke natur og museet

Vedligeholdelse

Vedligeholdelsen af museet fik også ekstra tid som blev udnyttet. Redskabsskuret i haven fik den sidste side fornyet. Skolens mure er blevet renoveret og kalket for at nævne noget. Krestens stue har fået to nye vinduer i og stuehuset har fået ny mønning. Desuden er rygningsstenene over det gamle indgangsparti repareret.  Indvendigt blev der sat ny belysning op i form af spots op mange steder, og det er med til at give udstillingerne et løft på flere måder.

Haven ser også flot og indbydende ud og mange besøgende nyder en stund i haven, ikke mindst når det er godt vejr. Alt det førnævnte store arbejde udføres af en flok flittige, frivillige medarbejdere Stor tak.. Wilsehaven fik i år besøg af slægtninge til Jacob Nikolaj Wilse. De fortalte,  at de sidste Wilser i slægten i Danmark alle bor på Fyn.

 Museet har  i juli måned været  en del mere  velbesøgt end tidligere, det er dejligt.

Museets årlig udflugt er sløjfet i år, men vi håber at det bliver muligt igen næste år og mere normale tilstande.

Har du lyst til at støtte museet enten som  frivillig, der er flere forskellige opgaver at vælge imellem ( henv. Herman Rømer) eller ved at blive medlem af museets støtteforening ( henv. kasserer Per Bach) -  tlf. nr. eller mail, se bag i årsskriftet.

Stationsmesteren i Uglev (Edith Pedersens far)

                                           Stationsmesteren i Uglev (Edith Pedersens far)